Servicekoordinator [Denmark]


 

Ansøgningsfrist: 17. aug 2023
Arbejdsplads: Onsite-stilling
Sted: Brøndby, DK, 2605
Kontrakttype: Full-Time
Arbejdstid: 37
Ansættelsestype: Fastansættelse

Drømmer du om at give den bedste kundeoplevelse?



Og vil du være en del af et stærkt serviceteam, hvor dine kommunikations- og samarbejdsevner er i spil hver dag?

I Service Delivery DK har vi ansvar for levering af serviceydelser til Grundfos’ kunder på det danske marked. Her bliver du en del af et erfarent team, der dedikeret samarbejder om at levere tekniske serviceydelser på et højt niveau for at skabe den bedste kundeoplevelse for vores kunder. Hvis du har erfaring med koordinering og en passion for at levere fremragende kundeoplevelser, så er dette jobbet for dig!


Hvad handler jobbet om?
Du skal i denne rolle være en del af at få ”servicepuslespillet” til at gå op.
Dette gør du ved at bruge dit gode overblik over teamets 30 teknikere og deres kompetencer, når du hver dag professionelt håndterer kundeforespørgsler og sørger for den helt rette planlægning og prioritering af serviceopgaver både på vores værksteder og hos vores kunder gennem vores kørende teknikere. Du vil selvfølgelig få en god on-boarding og overlevering af dine opgaver og ansvarsområder.



Du har derfor en bred berøringsflade både internt og eksternt, når du:
  • besvarer kundehenvendelser på telefon og e-mail og varetager kontakt med teknikere, interne salgs- og projektafdelinger samt leverandører, servicepartnere og andre samarbejdspartnere.
  • koordinerer og planlægger serviceopgaver i vores Service Management System.
  • opretter, afslutter og fakturerer serviceopgaver
  • sikre, at kundernes spørgsmål og klager håndteres professionelt og tilfredsstillende
  • vedligeholde og opdatere kundedata og servicehistorik i vores systemer
  • udarbejder standard tilbud og administrerer vedligeholdelsesaftaler
  • kommer med forslag til optimering af vores processer og vores forretning

”Kunderne skal få den oplevelse, at du kun er her for deres skyld og at de trygt kan overlade det til os, at løse opgaven. Du skal brænde for at give den bedste kundeoplevelse” fortæller Head of Service Delivery Kent Gravergaard.


Bliv en del af Grundfos-ånden
Som servicekoordinator træder du ind i et team med 5 kompetente koordinatorer – 2 i Brøndby og 3 i Bjerringbro samt en kontorelev – som sammen dækker service i hele Danmark. Vi har stor fokus på well-being og et godt arbejdsmiljø og der vil blive mulighed for at tage regelmæssige hjemmearbejdsdag. Vi hænger os ikke i titler og hierarki, men i langt højere grad på sammen at skabe den ultimative kundeoplevelse og vækst i serviceforretningen.
”I en hverdag som kan være hektisk og travl med fokus på at løse kundernes udfordring, så er det vigtigt for at vi tager os tid til at puste ud og til at grine sammen.” fortæller Kent om den uformelle stemning i teamet.


Din baggrund
Vi forestiller os at du har:
  • Du har et positivt udadvendt mindset som brænder igennem på telefonen og på e-mail.
  • Du formår at have mange bolde i luften på en gang og prioritere opgaverne.
  • Du har et højt drive og får hurtigt opgaverne løst, så der ikke er løse ender når dagen er slut.
  • Du har erfaring fra en lignende funktion, så du er vant til at koordinere serviceopgaver.
  • Du har generelt IT-flair og er hjemmevant i Office-pakken. Har du erfaring med SAP og FSM, er det en fordel – ellers vil du få et intensivt oplæringsforløb.
  • Du taler og skriver flydende på dansk og engelsk.

Som person er du servicemindet og har gode kommunikative egenskaber. Vi leder efter dig, der internt kan få ”enderne til at nå sammen” og formår at skabe et værdifuldt samarbejde med både kunder og serviceteknikere i en til tider hektisk atmosfære. Samtidig kan du bringe dine kommunikative evner i spil, når du sætter dig ind i kundens problemstillinger og sørger for, at de hurtigt bliver løst.


Dine medarbejderfordele
Hos Grundfos er det vores mission at hjælpe dig med at udvikle dig, så du kan leve op til dit fulde potentiale både karrieremæssigt og personligt. Vi er guidede af vores six core values, og du vil opleve at dine idéer vil blive budt velkommen og kan være med til at skabe en forandring overalt lige fra lokale projekter til store globale projekter. Du vil møde kolleger fra hele verden både i din hverdag og når du samarbejder tværkulturelt og udvider din kulturelle horisont.


Yderligere har vi medarbejderfordele der inkluderer:
  • Fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde + udstyr, op til 3 dages betalt orlov for frivilligt arbejde.
  • Årlig bonus, interne well being konsulenter og programmer samt engagerede teambuilding events.
  • Et diverst og inkluderende miljø med medarbejderledte fora hvor man sikkert kan udtrykke sin mening og dele sine erfaringer.
  • Gode udviklingsmuligheder karrieremæssigt med regelmæssige dialoger såvel som både lærings- og udviklingsmuligheder personligt.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Service Delivery DK, Kent Gravergaard på telefon +45 20 32 44 89. Pga. ferie frem til d. 14. august besvares telefonopkald ikke. Du er velkommen til i ferieperiode at skrive en SMS eller sende en e-mail til kgravergaard@grundfos.com. Disse henvendelser vil løbende blive besvaret.


Lyder ovenstående interessant, så send din ansøgning og CV allerede i dag og senest den 17. august 2023 ved at klikke på “Søg denne stilling”.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Grundfos
Grundfos er en af verdens førende virksomheder inden for vandteknologi med mere end 19.000 medarbejdere i 60+ lande verden over. Vores kompetencer forpligter os til at pionere løsninger, der kan afhjælpe verdens vand- og klimaudfordringer og forbedre livskavliteten for mennesker. Vi tør gøre ting, som andre ikke kan eller tør gøre, da vi mener, at innovation ikke kun er en forretningsmulighed, men en forpligtelse. Og det, der virkelig betyder noget for os, er ikke kortsigtet profit, men den værdi, vi skaber. Ved at blive en del af vores stærke samennhold, kan du også drive forandring uanset din rolle.

Et inkluderende team
Hvis dette job ser spændende ud, og hvis du med dine evner kan bidrage til vores formål, må du endelig sende din ansøgning. Alle professionelle mennesker er velkomne hos os, uanset din baggrund og uanset hvordan du identificerer dig.

Sponsored Ads


 

.
Lebih baru Lebih lama

نموذج الاتصال